Om os

Vores filosofi
Vi tror på den åbne, direkte dialog og ser samarbejdet med hver enkelt af vores kunder som et unikt partnerskab, der skal styrke og udvikle begge parter. For når relationerne mellem virksomheder udvikles, bliver der skabt større synergier og nye idéer til gensidig inspiration. I den personlige dialog sker det gennem faglig sparring og udvikling af løsninger, der sikrer merværdi.

Hos Hjort&Mikkelsen bekender vi os ikke til bestemte marketingmodeller, designprocesser og teorier. Firkantede modeller og faste skabeloner indskrænker råderummet, komplicerer processen og bringer ofte målet ud af fokus.

Etableret 2001
Hjort&Mikkelsen er totalleverandør af design, tryk og kommunikationsløsninger til private og offentlige virksomheder, herunder kommuner. Virksomheden er en moderne ledet virksomhed, der blev etableret i 2001 af Per Hjort (art director) og Jens Sund Mikkelsen (cand.merc.). Vi har gennem årene leveret prisvindende og bredt anerkendte løsninger. Vores kontorer, der ligger i henholdsvis Kolding og Roskilde, har en stærk lokal forankring.

Jens Sund Mikkelsen ∙ jsm@hogm.net ∙ tlf.: 72 40 50 60

Per Hjort ∙ ph@hogm.net ∙ tlf.: 40 30 39 09